Intibucá Økologisk – Honduras

99,00 DKK379,00 DKK

Land: Honduras
Region: Opalaca
Kooperativ: Comicovel
Proces: Vasket
Smagsnoter: Honning, citrus, floral aroma, juicy Krop
Højde: 1500 moh

Ryd

Beskrivelse

Kooperativet Comicovel i San Juan Intibucá består af flere mindre farmere, der producerer økologisk kaffe og har fokus på bæredygtighed og miljø. Kooperativet blev grundlagt i 2016 og eksporterede sin første Kaffe i 2018. Farmene, som leverer til kooperativet, ligger i Opalaca bjergene, der strækker sig mellem områderne Intibuca og Lempira. Opalaca-bjergene er et meget tørt område, hvilket betyder, at Kooperativet har haft særlig fokus på at plante træer og planter, der ikke har brug særlig meget vand, herunder fyrretræer, således at vandet kan gå til kaffetræerne samt de processer, der er vandkrævende. Farmerne forarbejder kaffebønnerne ved at bruge områdets grundlæggende depulping- og fermenterings-infrastruktur. Kaffen fermenteres mellem 18- 24 timer og vaskes derefter i vaskekanalerne. De fleste af farmerne tørrer deres kaffe på betonpatioer, men i nogle tilfælde også i hævede kar væksthuse i 14-20 dage. Kooperativet har arbejdet med farmerne og bistået med teknisk assistance, for at øge produktiviteten på farmene.

Forarbejdningsprocessen

Kaffebønner starter med en fugtighed på ca 60% og tørres til en fugtighed på ca 11-12% for at sikre de ikke rådner inden de fragtes videre.
Selve tørringsprocessen har en kæmpe indflydelse på kvaliteten af den endelige kop kaffe.
Forarbejdningen kan ske både lokalt hos bonden der kan have lidt forskelligt udstyr eller på store industrielle fabrikker der kan håndtere store mængder kaffebær.
Der er forskellige måder at forarbejde disse kaffebær på som alle kræver forskellige investeringer, tid og naturlige ressourcer og lokale klimatiske forhold kan også have en indflydelse.

Washed

Efter kaffen er plukket fjernes det yderste skin og det meste af frugtkødet med en maskine kaldet depulper. Derefter bliver kaffen flyttet over i et kar hvor det sidste frugtkød bliver fjernet ved hjælp af fermentering.
Hvor lang tid fermenteringen tager er afhængig af flere forskellige faktorer som hvor højt vaskestationen ligger og omgivelsernes temperatur. Jo varmere det er jo hurtigere sker fermenteringen.
Efter fermenteringen bliver kaffen vasket rene for restaffald, deraf processens navn. Herefter er kaffen klar til at tørre og kaffen bliver typisk lagt ud i solen på betonterrasser eller hævede tørre-border som det også sker i natural processed.
Forskellige producenter bruger forskellig mængde vand efter fermenteringen, vaskeprocessen giver nogle miljømæssige problemer da spildevandet kan være have en så høj koncentration af næringsstoffer at det bliver giftig.
Målet med at vaske kaffen på denne måde er at fjerne alt det friske frugtkød fra kaffebønnen før den tørres. Ved at vaske kaffen sikre man at evt fejl under tørringen bliver kraftigt formindsket.
I områder hvor der ikke er nok sol eller hvor fugtigheden er stor som feks i Nicaragua hvor det regner meget, kan producenterne tørre deres kaffebønner i mekaniske tørremaskiner til kaffebønnerne har en fugtighed på ca 11-12% fugtighed. I forhold til kvaliteten af koppen er maskintørret kaffe underlegen den langsommere soltørret kaffe, men selv soltørret kaffe kan nogle gange være for hurtig for at opnå den bedst mulige kvalitet.
I forhold til andre processer er washed kaffe typisk kendetegnet ved at have en højere friskhed og en mere ren kop. den rene smagsoplevelse skal forstås som at der er mindre af de uønskede smage.

Yderligere information

Vægt N/A
Størrelse N/A
Størrelse:

,

Bestil som:

, ,

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.