Cerrado sort kaffe/espresso – Brasilien

99,00 DKK299,00 DKK

Lækker klassisk natural processed kaffe fra Cerrado i Brasilien. Kraftig krop med intense chokolade og ristede nødde noter.

Smagsnoter: Ristede nødder, karamel, mørk chokolade

God til:  Filter / Sort kaffe / Espresso

Proces: Natural processed

Kaffesort: 100% Arabica

Farm/producent: Flere små farme

Region: Cerrado

Højde: 800-1300 m.o.h.

Tilgængelighed: Hele året

Ryd

Beskrivelse

Smagsoplevelsen

I vores Cerrado natural processed kaffe fra Brasilien, kan forvente at finde smagsnoter af, hasselnødder, kakao, karamel. i en klassisk varm og hyggelig brasiliansk kaffe.

Rismesterens vision

Brasiliansk kaffe er typisk karakteriseret ved deres lave syrlighed på grund af kaffeplantagernes lave beliggenhed, og Cerrado er en af disse kaffer. En god kop uden så meget pjat. Denne kaffe er dedikeret til dem der endnu ikke er klar til at smage de naturlig frugtfyldte kaffer og bare leder efter lav syrlighed med intense chokoladenoter. Vi har prøvet at udvikle Cerrado kaffen til at være så alsidig som mulig som er velegnet til alle bryggemetoder, så alle kan få en god hverdags kaffeoplevelse.

Generelle kendetegn for kaffe fra Brasilien

Brasilien har været verdens største kaffeproducent i mere end 150 år.
Specialkaffe fra Brasilien er typisk kendt for deres lave syrlighed, kraftige krop og sødme, typisk med chokolade og nøddenoter.
Brasilien er i dag den mest højteknologiske kaffe producent, med fokus på at optimere produktionen og høsten. Men vi har fundet nogle rigtig lækre kaffer vi har valgt at tage hjem.

Beskrivelse af kooperativitet

Cerrado er en ung kaffe producerende region der startede i de tidlige 1960’ere og i dag er internationalt kendt for sin kvalitetskaffe. Placeret i delstaten Minas Gerais i det vestlige Brasilien. Cerrado har i flere år kæmpet med misbrug af sit navn og omdømme fra naboregionerne. For få år tilbage, forlod 10 millioner sække landet med navnet ”Cerrado”, mens produktionskapaciteten for regionen kun var på 5 millioner sække. I 2013 opnåede producenterne oprindelsesbetegnelsen Cerrado Minerio, en kvalitetsbetegnelse der sikrer kaffens autenticitet, forudsat at kaffen faktisk kommer fra regionen og indeholder de karakteristika den lokale terroir giver kaffen. Forbrugeren og kafferistere er garanteret 100% arabicakaffe hovedsagligt af kaffesorten Mundo Novo Catuaí produceret i den certificeret Cerrado region, i en højde mellem 800m til 1300m og som minimum har scoret 80 point ud af 100 point i SCAA smagsprotokol. I dag dækker Cerrado Minerio over 4500 producenter fordelt over 17000 hektar der er samlet i 9 kooperativer. Et uafhængig organ certificer kvaliteten af kaffen, for at kontrollere om kaffen lever op til kravene til at kunne blive certificeret Cerrado Mineiro.

Forarbejdningsprocessen

Kaffebønner starter med en fugtighed på ca 60% og tørres til en fugtighed på ca 11-12% for at sikre de ikke rådner inden de fragtes videre.
Selve tørringsprocessen har en kæmpe indflydelse på kvaliteten af den endelige kop kaffe.
Forarbejdningen kan ske både lokalt hos bonden der kan have lidt forskelligt udstyr eller på store industrielle fabrikker der kan håndtere store mængder kaffebær.
Der er forskellige måder at forarbejde disse kaffebær på som alle kræver forskellige investeringer, tid og naturlige ressourcer og lokale klimatiske forhold kan også have en indflydelse.

Natural processed

Er den ældste metode at forarbejde kaffen på. Natural processed bliver typisk brugt i områder hvor vand er en mangelvare som feks Etiopien og områder i Brasilien. I dag er det en eftertragtet proces som mange kafferisterier efterspørger.
Det sker ved at man spreder kaffebærerne ud i et tyndt lag for at tørre i solen. Nogle producenter spreder deres kaffebær ud på betonterrasser andre benytter nogle hævede tørre-borde som giver en bedre luftcirkulation og derved giver en mere ensartede tørring.
Kaffebærerne skal vendes regelmæssigt for at undgå at de mugner og rådner.
Natural processed er blandt de mest miljøvenlige forarbejdningsprocesser der findes. Denne proces efterspørger flere og flere seriøse kafferisterier og kaffebarer der går op i bæredygtighed.
Denne naturlige proces tilfører typisk kaffen forskellige frugtnoter som blåbær, jordbær eller tropiske frugter, samt bevarer en stor del sødme.

Yderligere information

Vægt N/A
Størrelse N/A
Størrelse:

,

Bestil som:

, ,

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Kun kunder, der er logget ind og har købt denne vare, kan skrive en anmeldelse.

Du kunne også være interesseret i...